Blog
Gulv til loft vinduer


Sæt fokus på udsigten med store gulv til loft vinduer
Gulv til loft vinduer har flere fordele. Vinduerne maksimerer udsigten, lader en masse naturligt lys strømme ind i dit hjem og gør det nemt at varme din bolig op - især hvis gulv til loft vinduerne vender mod syd eller vest.
Skab store glaspartier med flere vinduer
Kombiner flere forskellige typer af vinduer ved siden af hinanden for at skabe et større glasparti. Gulv til loft vinduer giver en masse naturligt lys i dit hjem, men nogle gange kan det også være nødvendigt at kunne lukke dit vindue op eller skabe en udgang til haven eller terrassen.
Ulempen ved fastkarmsvinduer er, at de ikke har opluk. Drømmer du stadig om et stort glasparti fra gulv til loft, men du har også et behov for opluk eller udgang? I den situation kan du vælge at kombinere flere forskellige vinduer og skabe et stort glasparti fra gulv til loft. Du kan evt. tilføje en terrassedør, skydedør eller fastkarmsvindue med opluk til dit glasparti.


Hvilken boligtype passer store gulv til loft vinduer til?
De store gulv til loft vinduer passer rigtig godt til funkis villaer og byggestilen fra 50’erne og 60’erne, hvor der var fokus på enkelhed, flade tag og firkantede boliger.
Hos Vinduesgrossisten anbefaler vi altid, at vores kunder vælger vinduer og døre efter deres boligtype. Derfor vil vi også anbefale at vælge gulv til loft vinduer, hvis du har en bolig, der kan bærer de store vinduer. Gulv til loft vinduerne kommer hurtigt til at fremstå industrielle.
Du skal derfor undgå gulv til loft vinduer, hvis din boligtype harmonerer bedre med idylliske bondehusvinduer.
Bestil gulv til loft vinduer på mål til dine behov
Skræddersy vores fastkarmsvinduer efter dine mål, og få gulv til loft vinduer, der passer til dit hjem og din boligtype. Hos Vinduesgrossisten producerer vi udelukkende vinduer og døre efter vores kunders mål og ønsker.
På vores hjemmeside er der en begrænsning ift. hvad du kan vælge af mål på dine gulv til loft vinduer. Kontakt vores vindueseksperter. De kan efterspørge andre størrelser på vores fabrikker.
Standard vinduer eller gulv til loft vinduer?
Som med alle andre elementer hos Vinduesgrossisten er det kun din fantasi og drømme, der sætter begrænsningen - næsten. Her kan du både få vinduer på mål, der passer til boligens værelser, eller du kan drømme stort med store gulv til loft vinduer.
De moderne gulv til loft vinduer giver mere lys og følelsen af mere luft i boligens rum. En anden fordel med vinduer, der går fra gulv til loft, er, at du kan følge med i, hvad der sker rundt om din bolig og nyde udsigten.




Gulv til loft vinduer varmer nemt dit hjem
Gulv til loft vinduer kan have en positiv indflydelse på din elregning – især hvis de vender mod syd eller vest. De store vinduer gør, at der kommer en masse solvarme ind i dit hjem, hvilket kan være med til at spare på varmeregningen i årets kolde måneder.
Gulv til loft vinduer med sprosser
Vores fastkarmsvinduer kan bestilles med forskellige antal af glasfelter, hvilket giver en effekt af sprosser i dit gulv til loft vindue. Ligesom du også kan vælge fastkarmsvinduer med flere fag.
Fastkarmsvinduer fra gulv til loft med flere glasfelter kan kombineres med en terrassedør med sprosser og skabe en hel vinduesvæg i et bondehus som hos Liv Martine. Husk at få sprosseflugtning for et bedre helhedsindtryk.




Indram udsigten med panoramavinduer
Kært barn har mange navne. Gulv til loft vinduer kan gå under flere navne, såsom panoramavinduer, glaspartier og store fastkarmsvinduer.
Navnet panoramavinduer kommer sikkert fra de store vinduers måde at få mere naturligt lys ind i dit hjem samt hvordan de indrammer udsigten fra dit hjem.
Oplev gulv til loft vinduer i vores showroom i Svenstrup J
I vores showroom i Svenstrup J kan du få et indtryk af, hvor store vores fastkarmsvinduer kan blive. Her har vi flere steder store gulv til loft vinduer – både mellem vores kontorer og ud til gaden.
Kig forbi og oplev vores vinduer og døre samt få en snak med vores vindueseksperter, der kan hjælpe dig med at opfylde dine vinduesdrømme.

