Kvalitet - Materiale og design

Materiale og design på vinduer og døre fra Vinduesgrossisten

Indlæser...

Udforsk vores brede udvalg af materialer, designs, profiler og farver for at finde den perfekte kombination til dit hjem!

Hos Vinduesgrossisten producerer vi vinduer og døre i flere forskellige materialer. Det giver dig flere valgmuligheder, når du skal vælge de rette vinduer og døre til dit hjem. Valget af materialetype er et af de vigtigste valg, som du skal foretage, når du bestiller nye vinduer og døre til dit hjem.

 

Hver materialetype har sine egne fordele. Der er dog også nogle ting, som du skal være opmærksom på, når du tilvælger eller fravælger en materialetype.

 

Fælles for alle vores vinduer og døre – uanset materialetype – er, at de er gennemtestet og opfylder gældende lovkrav. 

Træ

Vi benytter 90% kernetræ, der er knastfri og fingerskarret, i produktionen af vores vinduer og døre i træ. Det giver en længere levetid til dine trævinduer og -døre. Fordelen ved trævinduer og -døre er, at træet tilføjer en klassisk charme og hygge til dit hjem. Til gengæld skal du være opmærksom på, at trævinduer og -døre kræver væsentlig mere vedligeholdelse.

 

Træ/alu

Vinduer og døre produceret i træ/alu giver den rette kombination af klassisk charme og varme på indvendig side, mens den udvendige side er produceret i alu, hvilket er med til at forlænge levetiden på dine vinduer og døre. Den udvendige alu-del kræver heller ikke den samme mængde vedligeholdelse som vores vinduer og døre i træ.

Vi benytter også 90% kernetræ, der er knastfri og fingerskarret, i produktionen af vores træ/alu-vinduer og -døre.

 

PVC

Vinduer og døre i PVC er særdeleshed velegnet i kystnære områder, fordi PVC er mere modstandsdygtig overfor den forhøjede mængde af salt, der findes i luften i disse områder.

Nutidens PVC-vinduer og -døre produceres med elegante profiler og har et andet og mere moderne udtryk end tidligere tiders plastvinduer og -døre.

 

Alu

Vinduer og døre produceret i alu er lette at vedligeholde, fordi de har alu på både udvendig og indvendig side.

På nuværende tidspunkt tilbyder vi kun skydedøre i alu.

 
Topstyretvindue Topstyretvindue

Udadgående elementer

Hos Vinduesgrossisten finder du en serie af vinduer og døre med klassisk skandinavisk design og udadgående åbning, som passer perfekt til mange danske boligtyper. Serien fås i tre forskellige materialer: træ, træ/alu og PVC. Det giver dig frihed til at vælge den løsning, der matcher dine behov og dit ønske til vedligeholdelse. Alle vores elementer er testet og godkendt i hele EU. Det er din garanti for høj kvalitet og overholdelse af gældende standarder.

Dreje/kip vindueDreje/kip vindue

Indadgående elementer

Vores indadgående serie består af dreje kip vinduer, indadgående døre og faste partier, som alle produceres i vedligeholdelsesvenligt PVC. Den praktiske dreje kip funktion gør det nemt at lufte ud og rengøre vinduerne indefra. Det er en oplagt løsning til etageejendomme, moderne byggerier og hjem med fokus på funktionalitet. Du kan trygt og sikkert vælge vinduer og døre fra Vinduesgrossisten, da alle elementer er testet og godkendt i hele EU.

Moderne eller klassisk profil

Alderen og stilen på dit hus samt din egen smag afgør, om du skal vælge moderne eller klassisk design til profilen på dine elementer.

Normalt anbefaler vi det klassiske design til bygninger fra før 1950, selvom der kan være nogle undtagelser på de tidlige funkisboliger, hvor moderne design passer ind. På byggerier efter 1950, anbefaler vi moderne profil.

Forskellen på moderne og klassisk design finder du på den indvendige karm, post og sprosser, hvor der vil være en rund kehl på de klassiske profiler og en skarpere hjørnevinkel på de moderne elementer.

Udvendigt er der ingen forskel at se på moderne og klassiske elementer.

Standardfarver til vinduer og døre i træ og træ/alu

Elementer i træ og træ/alu, leveres som standard i hvid RAL 9010 – udvendigt og indvendigt. Mod et yderligere tillæg kan du tilvælge forskellige RAL farver ude og inde. Nedenfor ses et udpluk af vores standardfarver.

Standard farver Standard farver

Energiruder og glastyper

Vinduesgrossisten tilbyder et bredt sortiment af energiruder og glastyper, så du kan skræddersy dine vinduer og døre efter dit unikke behov. Det er muligt at kombinere de forskellige typer af ruder således, at et vindue eksempelvis kan være støjreducerende, indbrudshæmmende og energibesparende på samme tid.

 

Som standard leveres alle Vinduesgrossistens vinduer og døre med en 2-lags lavenergirude med argon gasfyldning samt varmkant. Den varme kant bevirker, at ruden har en højere temperatur langs kanten end en standardrude, hvilket betyder at træk og kuldenedfald minimeres. Alle Vinduesgrossistens energiruder er godkendt efter kravene i EN 1279.

Energiruder Energiruder

Glas

Nedenfor kan du se de forskellige glastyper, som vi som standard kan tilbyde.

Du kan blandt andet vælge mellem klart glas, lyddæmpende glas, solglas, sandblæst glas, sikkerhedsglas og cotswold glas. 

Klart glas

Klart glas benyttes i langt de fleste vinduer og til langt de fleste rum i dit hjem. Det gælder både i fastkarmsvinduer til stuen, palævinduer til din patriciervilla og gulv-til-loft-vinduer i din funkisvilla.

Lyddæmpende glas

Er din bolig beliggende ud til trafikeret vej, eller ønsker du blot at reducere udefrakommende støj i soveværelset, er lyddæmpende glas det rette valg. Uønsket støj kan med lyddæmpende glas reduceres med ca. 35 DB. Lyddæmpende glas kan tilvælges til både 2- og 3-lags energiruder.

Solafskærmende glas

Solafskærmende glas begrænser sollyset og derved varmen i rummet. Det er med til at sikre en behageligere temperatur og et bedre indeklima. Vi anbefaler især solafskærmende glas, hvis din bolig har syd- og vestvendte facader.

Sandblæst glas

Sandblæst glas eller matteret glas, som det også kaldes, er en god løsning, hvis du ønsker at minimere muligheden for indkig i specifikke rum i din bolig. Det bruges især til kældervinduer, bryggers, skur, badeværelser og andre rum, hvor du ønsker mere privatliv eller som er særligt udsatte for indbrudstyve. Med matteret glas mindsker du, indbrudstyvene mulighed for at kigge ind.

Sikkerhedsglas

Sikkerhedsglas – også kendt som personsikkerhedsglas – gør ruder stærkere, enten ved at ruden er hærdet, lamineret eller en kombination af de 2. Der er et andet brudmønster i sikkerhedsglas end i almindeligt glas. Det er med til at mindske risikoen for personskade, hvis uheldet skulle være ude. Sikkerhedsglas fungerer også som lydglas.

Cotswold glas

Cotswold glas minder på mange måder om matteret, sandblæst glas. Det bruges oftest til vinduer i badeværelset eller glasset i facadedøre, hvor du ønsker at lukke lys ind og holde nysgerrige blikke ude. Mønstret i Cotswold glas består af vertikale streger, der kan sammenlignes med årerne i et træ.

2- eller 3-lags lavenergirude

Som standard leveres alle vores vinduer og døre med en 2-lags lavenergirude med varmkant. Ruden har en u værdi på 1,1. Hvis du ønsker en bedre u værdi kan vores 3-lags superlavenergirude med en u værdi helt ned på 0,52 tilvælges.

3-lags glas 3-lags glas