Blog

Julekrans og vinduesdekoration til dine vinduer og facadedør

Forfatter: Lars Raal

Landeansvarlig Danmark

Indholdfortegnelse

Julemiddag bag bondevinduerne

Hjemme i bondehuset hos freelance boligstylist og tekstforfatter, Kristinna Andreasen, er et gammelt, mørkt vindue blevet udskiftet med en hvid terrassedør med små glasfelter. Kristinna har dækket op til en lille hyggelig julemiddag for to. Der skal ikke meget til at skabe lidt ekstra hygge i denne kolde tid.

Pynt tallerkenerne med hørservietter i servietringe af en samling tynde grene, velourbånd og lidt gran. Læg glitrende julekugler, søde dådyr og stearinlys i en kageopsats og tilføj lange, tynde stearinlys i gamle sølvstager og afslut med en enkelt juleblomst og en stjerne i vinduet, så er der skabt ægte julestemning.

Juledekorationer i samarbejde med blomsterdesigner

 

En juledekoration hører utvivlsomt juletiden til, og de kommer i adskillige variationer.
Dørkranse, adventsdekorationer og ophæng er blot nogle af dem. Vi har været så heldige at alliere os med en af de dygtigste blomsterdesignere i Nordjylland. Jonas Jensen, manden bag Blomsterdesign i hjertet af Aalborg, har hjulpet os med at lave denne julekrans

Nedenfor kan du blandt andet læse, hvordan du elegant kan udsmykke din facadedør og indgangsparti, så du er klar til at byde julens gæster velkommen.

Guide til hjemmelavede facadekrans med hjælp fra BlomsterdesignerGuide til hjemmelavede facadekrans med hjælp fra Blomsterdesigner

Nordisk jul med få udvalgte materialer

Ifølge Jonas Jensen er julen i år ren og minimalistisk mikset med naturens egne materialer og inspireret af den Nordiske stil. Jonas fortsætter med at færdiggøre den flotte vinduesudsmykning. Samtidig fortæller han, at vi også vil se meget overpyntet dekorationer, men med en vis renhed i udtrykket grundet få udvalgte materialer.

Jonas har bundet en minimalistisk julekrans inspireret af den nordiske natur og indeholder b.la. grangrene, store og små kogler. For at give kransen et vinterlook inspireret af eventyret om Snedroningen, har den fået en flot frostet effekt med spraymaling.

Vinduesudsmykningen har Jonas valgt at skabe ud fra en kraftig gren pyntet med store naturlige grankogler, fyrgran og glimtende stjerner. Afslutningsvis giver han den et twist med kogler, som er dyppet i rødt voks – den helt store trend i Amsterdam denne sæson.

Skrevet 9. april 2025 senest opdateret 8. december 2025
Indlæser...